Ovenstående vaccinationer udføres gratis af de praktiserende læger. Børn, der har feber, vaccineres ikke. Almindelig forkølelse uden feber giver ikke grund til at udskyde vaccinationen.

Reaktioner efter vaccination

Efter vaccinationen reagerer kroppen på vaccinen og opbygger beskyttelse mod de sygdomme, der er vaccineret imod. Arten af eventuelle reaktioner afhænger af, hvilken vaccination der er givet.

Difteri – stivkrampe – kighoste – polio – Di-Te-Ki-Pol og Hib og Pneumokok

Der kan nogle timer efter vaccinationen komme rødme, hævelse og ømhed på vaccinationsstedet samt eventuelt feber. Reaktionen varer som regel kun et par døgn og er ufarlig.

Mæslinger – fåresyge – røde hunde (MFR)

Fra en lille uge indtil 3 uger efter vaccinationen kan der komme snue, udslæt, feber samt eventuelt hævelse af spytkirtlerne. Reaktionen varer sædvanligvis 1-3 døgn. Børnene smitter ikke, selv om reaktionen kan minde om de sygdomme, der er vaccineret imod.

Læs mere om børnevaccinationer her: https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination